Proptrækkerens historie og udvikling gennem tiderne

proptrækkerens historie

Den nemmeste og mest grundlæggende måde at åbne en flaske vin på er ved hjælp af en proptrækker. Proptrækkere bruges i dag over hele verden af tjenere, sommeliers og almindelige mennesker derhjemme, når en god flaske vin skal nydes og der skal slappes af om aftenen ovenpå en lang arbejdsdag. Med et par nemme omdrejninger af proptrækkeren rundt om flasken og et hurtigt ryk med håndleddet kommer korkproppen nemt ud af flasken og kan skænkes op, hvorpå hyggen kan begynde.

Optrækkeren er et køkkenredskab, som i dag tages for givet sammen med hvidløgspresseren og sien, og det er de færreste folk, der kender nærmere til proptrækkerens historie. Med denne artikel håber vi på at kunne give folk et indblik i den interessante udvikling af dette populære og helt uundværlige køkkenredskab.

Den første proptrækker i historien blev brugt til geværer

Amfora til vinTilbage i romertiden blev vin opbevaret i amforakrukker og fade, som blev forseglet med træstykker og olierede klude. Disse krukker var nemme at lukke, og der var derfor ikke behov for en specialiseret vinåbner. Til gengæld var amforaerne store og klodsede og kunne typisk heller ikke stilles direkte på bordet. Selvom glasflasker fandtes allerede i romertiden, var de dog for tynde til at kunne bruges til transport af vin over lange afstande.

Vi skal helt frem til det 17. århundrede, før udviklingen indenfor kulfyrrede højovne medførte, at flasker af tykkere glas end hidtil kunne fremstilles. Disse tykkere glasflasker kom i et sandt væld af forskellige størrelser, men den større tykkelse af glasset gjorde, at glasflasker nu var så solide, at de kunne bruges til transport af vin over større afstande end tidligere. Disse flasker blev forseglet med korkpropper, som blev fremstillet af korkegen, som vokser i det sydvestlige Europa. Dog fandtes der på dette tidspunkt endnu ikke proptrækkere, og det var derfor særdeles udfordrende at lukke vinflaskerne op!

Pistolorme - de første proptrækkere?Der er ingen præcis dato for, hvornår proptrækkeren, som vi kender den, først blev udviklet. Det er muligt, at den første proptrækker med borespiraler blev videreudviklet fra de såkaldte pistolorme, som blev brugt i militæret i 1600-tallet til at fjerne fastsiddende kugler fra geværløb. En pistolorm var et aflangt og spiralformet stykke metal, som kunne bores ned i blykuglen, som havde sat sig fast i geværløbet. Derved kunne kuglerne trækkes op igen fra geværløbet, og våbnet kunne renses og bruges igen. Således kunne soldaternes udstyr til at reparere deres våben med være en stor hjælp, når flaskerne skulle trækkes op, og det hårde liv som landsknægt skulle forsødes med en tår vin!

I løbet af det 18. århundrede blev størrelsen af vinflaskerne standardiseret og fik en aflang og cylindrisk form, som var ideel til langtidsopbevaring. For at forlænge vinens holdbarhed og dens mulighed for at kunne aldres i flasken uden at blive dårlig krævede denne type flaske en endnu bedre vinprop end tidligere. Derfor blev det endnu vigtigere end førhen at have et specialiseret værktøj til at åbne vinflasker med.

Verdens første patenterede proptrækker

Verdens første patent på en egentlig proptrækker blev givet i 1795 til en pastor Samuel Henshall i England. Den gode pastor Henshall var en religiøs embedsmand i Oxford, som startede et samarbejdede med datidens kendte fabrikant Matthew Boulton i Birmingham om at producere og indføre denne nye type proptrækker på markedet. At det netop var en præst, der udviklede verdenshistoriens første egentlige proptrækker, er da også et sjovt kuriosum, især når man mindes det gamle mundheld om, at det jo er præsten, der drikker resten!

Henshalls proptrækkerDen væsentligste forbedring på den proptrækker, som Henshall udviklede i forhold til tidligere modeller, var indsættelsen af en konkav skive mellem borespiralen og proptrækkerens håndtag af træ. Den lille metalskive tjente to formål. For det første forhindrede den vinnyderen i at skrue borespiralen for dybt ned i korkproppen. For det andet fik kontakten mellem metalskiven og korkproppen hele proppen til at rotere, hvilket nedsatte friktionen under optrækningen og gjorde det nemmere at få proppen op.

Henshalls proptrækker blev hurtigt populær blandt den brede befolkning og den blev efterfølgende brugt over de næste hundrede år. Dog er der folk, der har rejst tvivl, om hvorvidt det rent faktisk var Henshall, der opfandt denne type proptrækker, selvom det var ham, der tog patent på den. Flere proptrækker-samlere mener nemlig, at Henshalls patenterede design allerede var på markedet mange år før, han tog patent på designet.

Proptrækkerens design blev udviklet over de næste mange år

Efter Henshall design blev patenteret, gik der kun ganske få år, før en ny type proptrækker blev patenteret.

1802 – “Single direction twist” proptrækkeren

Den næste store innovation indenfor proptrækkere blev udviklet få år efter Henshalls skiveproptrækker af hans landsmand Edward Thompson, som indførte sin “single direction twist” proptrækker på markedet. I mangel på et bedre dansk for denne proptrækker kan den benævnes “envejsdrejnings proptrækkeren”. Thompson proptrækker gjorde det muligt for brugeren blot at dreje proptrækkeren i én retning ved hjælp af nogle indlejrede skruer i optrækkeren, som drejer i modsatte retninger.
Når den første skrue nåede sin grænse, ville den næste skrue tvinge korkproppen til at bevæge sig opad. Med inspiration i Thompsons proptrækker blev flere forskellige udgaver af proptrækkere udviklet, herunder den såkaldte zig-zag proptrækker.

1882 – Tjenerproptrækkeren ser dagens lys

Den første tjenerproptrækker af WienkeTjenerproptrækkeren, som også er kendt som tre-i-én proptrækkeren, blev udviklet af den tyske opfinder Carl F.A. Wienke, som modtog patent på designet i 1882. Tjenerproptrækkeren er en slank og foldbar optrækker, der med dens 3-i-1 funktionalitet minder om en lommekniv. Til at hæve proppen op fra vinflasken benytter denne type proptrækker sig af indbyggede trinløft til at stemme imod vinflaskens top, hvilket sikrer en rolig og kontrolleret optrækning.

Designet på denne type proptrækker er blevet videreudviklet og forbedret flere gange, og i dag er denne type optrækker den langt mest populære på markedet. I moderne modeller kommer denne proptrækker både med folieskærer, øloplukker og borespiral, så man altid er dækket ind til at kunne åbne de mest gængse typer af flasker. På grund af denne proptrækkers alsidighed er den også meget populær blandt både bartendere, tjenere og i hjemmet. Derudover er proptrækkeren som oftest forsynet med smukke skæfter af forskellige typer ædeltræ som mahogni og kirsebærtræ.

1888 – Vingeproptrækkeren hæver sine arme mod himlen

Heeley's vingeproptrækkereDe første versioner af vingeproptrækkeren blev patenteret allerede i 1888 af englænderen H.S. Heeley. Dog er det typisk italieneren Dominick Rosati, som man forbinder med at have udviklet denne type proptrækker, som blev patenteret i 1930. Vingeproptrækkeren kaldes også for ballerina-proptrækkeren, fordi den har to løftestænger, som hæver sig smukt som en balletdanserindes arme, efterhånden som man borer længere ned i korkproppen. Når man har boret tilstrækkeligt langt ned i proppen og ballerinaens arme peger næsten lodret op i luften, presser man armene ned, hvorved proppen let trækkes op ad flaskehalsen.

Vingeproptrækkeren er sammen med tjenerproptrækkeren blandt de meste populære designs på markedet. Selvom der er tale om designs, som er næsten 100 år gamle eller mere, så har disse typer af proptrækkere for længst bestået tidens prøve og vil også være populære optrækkere på markedet over de næste hundrede år.

Screwpull proptrækkeren1979 – Screwpull proptrækkeren

Amerikaneren Herbert Allen designede den såkaldte screwpull proptrækker, som er en elegant, let, men stærk optrækker i smidigt plastik, som kommer med en tynd teflon-belagt skrue. Denne proptrækker er nem i brug og kræver ikke mange kræfter; man fæstner blot proptrækkerens sider om flaskehalsen og holder fast, mens man med den anden hånd skruer borespiralen ned i korkproppen ved at dreje på håndtaget øverst på proptrækkeren. Ved hele tiden blot at dreje på håndtaget i én retning kommer proppen op ad sig selv. Her er der ikke noget med at trække og flå i proppen og bruge kræfter for at få den op!

Allen udviklede også en anden type proptrækker, som i folkemunde er kendt som “kaninproptrækkeren”. Her fæstner man to håndtag omkring flaskehalsen og med et tredje håndtag bores optrækkerspiralen let ned i korkproppen og trækker den op.

Proptrækkeren i det 21. århundrede

Selvom mange af de hidtil nævnte designs af proptrækkere er enormt populære i dag og formentlig også vil være det om hundrede år, så bliver der ved med at komme nye designs på markedet. Dette er fordi markedet for øl og vin, er så stort, som det er. Nogle af de seneste modeller er ikke mekaniske værktøjer som tidligere. Hvorfor dog bruge håndkraft, når man kan bruge elektricitet og lufttryk?

Nu om stunder kan man således få både elektriske proptrækkere og vinåbnere, som benytter sig af lufttryk til at skubbe proppen op! Hvis man derimod er til en moderne variant af de klassiske tjenerproptrækkere, så kan man endda få 3-i1 proptrækkere, som er designet til at ligne farvestrålende papegøjer!

  • Den elektriske vinåbner er en batteridrevet proptrækker. Fordi denne optrækker benytter en elektrisk motor til at få proppen op fra flasken, kræver den ikke nogen styrke eller særlig teknik at bruge. Sæt blot den elektriske proptrækker for flaskehalsen og tryk på tænd-og-sluk knappen for at bore optrækkerspiralen ned i proppen og trække den op. Fordi optrækning af vinpropper med denne type proptrækker ikke kræver store kræfter, er den især perfekt til ældre mennesker, som har begrænset armmobilitet og -styrke.
  • Lufttryk proptrækkerLufttryksvinåbneren benytter sig af en nål i stedet for en borespiral. Åbningsprocessen er enkel og ligetil. En spids og hul nål presses helt igennem korkproppen, hvorefter man ved tryk på en knap pumper CO2 ned i flasken fra en gaspatron. Man kan også få modeller, der pumper atmosfærisk luft ned i flasken. Det stigende lufttryk i flasken skubber simpelthen vinproppen ud af flasken nedefra.
    Det er nemt at åbne flasker på denne måde, hvilket gør det til en god måde at åbne flasker på til store middagsarrangementer og havefester, hvor man har brug for hurtigt at åbne mange flasker på én gang. Typisk er der nok CO2 i de små gaspatroner til at åbne en 80 – 100 flasker, men man kan altid investere i en genopfyldelig CO2-patron.
  • Papegøjeproptrækkeren fra 2005 af italienske Alessi er et eksempel på nytænkning og innovation af det gamle og populære design af tjenerproptrækkeren. Rent funktionelt er proptrækkeren ikke anderledes end den klassiske tjenerproptrækker med tre-i-én funktionalitet, men rent æstetisk er Alessi-proptrækkeren i en klasse for sig. Man kan vælge mellem både den håndmalede Alessi proptrækker ved navn Proust Parrot eller papegøjeproptrækkeren i farverne himmelblå, grøn og sort.

Anna-G-Blue proptrækkerAfsluttende bemærkninger om proptrækkerens udvikling gennem tiden

Når man læser denne blogpost om optrækkerens historie, så kan man let få det indtryk, at proptrækkeren er blevet genopfundet i helt nye designs hvert tiende år eller oftere. Man kan få det indtryk, at det værktøj, som allerede succesfuldt har trukket propper op fra flasker i mere end 200 år, hele tiden skal forbedres, selvom det jo allerede virker! For mange folk er proptrækkere i forskellige versioner sjove gadgets at få eller give som gaver, og de fleste folk har i hvert fald mindst én proptrækker eller oplukker liggende derhjemme.

Dette kan være med til at forklare, hvor der hele tiden udvikles nye designs. Derudover er der jo også stor konkurrence mellem fabrikanter af proptrækkere og udstyr til øl og vin, så det er kun naturligt, at producenterne søger at overgå hinanden med fantasifulde og innovative designs.

Alessi-Parrot-Proust proptrækkerSelvom der i dag findes både elektriske optrækkere og lufttrykproptrækkere og det ikke lader til, at innovationen og videreudviklingen af nye high-tech udgaver nogensinde kommer til at slutte, så forbliver den mest populære proptrækker på markedet dog tjenerproptrækkeren.

Den populære tjenerproptrækker er dog nok den optrækker, som er mest alsidig i brug og kan bruges til at åbne både ølflasker og korkpropper samt til at fjerne alufolien på vinflasken. Samtidig kræver denne optrækker hverken specielle færdigheder, store kræfter eller meget plads. Fordi det er et meget simpelt køkkenredskab, går den heller ikke nemt i stykker. Du vil derfor med stor sandsynlighed kunne finde en tjenerproptrækker i enhver bartenders eller sommeliers lommer og i langt de fleste danske hjem. De mere avancerede proptrækkere kan være gode i nogle situationer, men de fleste vinentusiaster foretrækker – og nyder – at bruge den klassiske vinoplukker i form af tjenerproptrækkeren.

Læs mere her

Læs mere om proptrækkerens historie her (artikler på engelsk):

Gizmodo.com

Who made that corkscrew?

http://www.corkscrewsonline.com/

Vinsmagning for begyndere – tre grundlæggende ting at være opmærksom på for den optimale vinoplevelse

Vinsmagning for begyndere

For mange vinentusiaster har vinsmagning karakter af et eventyr. De beretter om smagseksplosioner af citrusfrugter, pærer, tropiske blomster og vilde bær. De taler om vinens terroir og dens bouquet, og de forbinder dem med rejser til fjerne og eksotiske lande.

For begyndere ud i vinens store verden kan vinsmagning nemt synes som en nærmest uoverskuelig disciplin at beherske. Heldigvis er vinsmagning noget, som alle kan blive gode til. Derved er der også håb for resten af os, så også vi kan få lov at tage del i eventyret og måske endda også selv blive til inkarnerede vinentusiaster!

I denne artikel ser vi derfor på de tre grundliggende ting ved vin, som man som nystartet vinentusiast bør være opmærksom på. Disse er vinens fundamentale karakteristika i form af vinens farve og visuelle indtryk, dens duft og dens smag.

Du vil opleve, at du med tilstrækkelig øvelse vil kunne smage dig frem til, hvilken type drue vinen er fremstillet på, hvilket område vinen kommer fra og endda hvilken årgang vinen er!

Vinens farve og klarhed – en vigtig faktor i din vinsmagning

Når du har trukket vinflasken op med din flaskeåbner, og vinen er skænket i glasset, er det første, man bør gøre, at undersøge vinens farve og klarhed. En masse hints om vinens særtræk, smag og alder kan nemlig udledes fra, hvordan den tager sig ud i glasset! Her kan det være en god ide at have en hvid baggrund at holde glassetop imod – det kunne være enten et ark papir, en hvid serviet eller en lys dug.

Vinsmagning for begyndere 3

Undersøg vinens farve fra kanten og ind mod midten af glasset. Hvis du har med en rødvin at gøre, kan farven være enten lilla, rød, rubinrød, granatrød, og endda brunlig. Hvis det er en hvidvin, kan farven være enten klar, lysegul, halmfarvet, gylden, ravfarvet og selv lysegrøn eller brunlig!

Kig derefter ind mod vinens “kerne” i midten glasset – dér hvor vinen bliver gradvist mere uigennemsigtig. Hvilken farve har vinen dér? Er den mørk eller klar, er den gennemsigtig eller uigennemsigtig? Er vinen funklende, eller er den mat og måske endda lidt kedelig at beskue? Kan du se bundfald?

Hvis man betragter vinglas, hvor den samme sort af drue er benyttet, men hvor vinen har forskellig alder, så vil en ældre rødvin typisk have mere orange nuancer ud mod kanten af vinen end yngre vine. Dette er fordi rødvine med tiden har tendens til at miste lidt af deres farve og blive mere gennemsigtige. Når det gælder hvidvine, så vil de ældre årgange typisk blive mørkere og mere gule eller brunlige i forhold til de yngre årgange.

Vinens farve og gennemsigtighed kan udover at hinte om dens alder også sige noget om druesorten, vinens surhedsgrad, samt dens alkohol- og sukkerindhold. Alkoholprocenten og sukkerindholdet kan man få en ide om, ved at at betragte vinens viskositet, eller hvor “tyktflydende” vinen er. Dette kendes også som vinens “vinben”; jo tykkere og mere viskøse vinbenene er, desto større er sandsynligheden for, at vinen har et højt alkohol- eller sukkerindhold.

Vinens bouquet – vinens duft

Når du har observeret og beundret vinens farve, som den tager sig ud i dit vinglas, er er det på tide at dufte til vinen. Vinens “bouquet” eller duftindtryk er helt afgørende, når man ønsker at analysere sin vin. En vins aroma er nemlig en glimrende indikator for dens kvalitet og unikke særtræk.

Før du dufter til vinen i dit glas, anbefaler vi, at du “slynger” vinen i glasset for at lufte den.Vinsmagning for begyndere 4
Dette frigiver vinens aromastoffer og hjælper endvidere med at fordampe noget af vinens alkohol. For den bedste effekt bør du slynge vinen i glasset i omkring 10 sekunder, hvorefter glasset føres op og kort forbi næsen, så du kan få det første, hurtige duftindtryk. Nogle folk foretrækker at dufte til korkproppen lige efter, de har åbnet flasken med deres proptrækker. Hvis du er rigtig entusiastisk omkring din vinsmagning, kan du også overveje at skrive disse duftindtryk ned i din vin-notesbog.

Nu har du fået det første duftindtryk af vinen. Prøv så at sætte vinglasset op til næsen og træk vejret dybt gennem næsen, så du kan få dit andet duftindtryk af vinen. Hvad kan du dufte? Dufter det af vanille, citrusfrugter, vilde bær eller måske endda blomster?

Tips og tricks når man dufter til vin

Vinens aroma kan fortælle næsten alt om en vin, lige fra hvilken type drue, vinen er lavet på, til hvor vinen er fra, og hvor gammel den er. Når du dufter til din vin for at bestemme dens aroma, kan det varmt anbefales at tænke fra stort og til småt. Dette kan hurtigt lyde lidt metafysisk, men lad os uddybe; tænk i store og brede typer af dufte først. Hvilken overordnet kategori falder duften i? Er dit første indtryk af vinens duft som en blomsterhave, eller er duften mere hen imod tropiske frugter eller citrusfrugter? Dette hjælper dig godt på vej og er for de fleste begyndere at foretrække frem for, at du med det samme forsøger at udpege en særlig frugt eller bær, som vinen dufter af!

Når man taler om vines aromaer, kan det hjælpe at inddele dem i tre overordnede kategorier; de primære aromaer, de sekundære og de tertiære aromaer. Men hvad er disse, og hvor kommer disse forskellige aromaer fra?

  • De primære dufte eller aromastoffer skyldes selve druen og klimaet, hvor druen har vokset. Afhængigt af hvilken druesort, der er tale om, så omfatter disse aromaer blomsterdufte, frugtige dufte samt urtedufte. Med andre ord, når vinens aroma er frugtig, så er dette typisk et resultat af selve druen.
    Et godt eksempel på dette er hvidvinen Chardonnay, som oftest er meget frugtig i både aroma og smag. Dette er således på grund af selve chardonnaydruen, som giver vinen dens dejlige, frugtige duft karakter! Et andet eksempel er Barbera-druen, som bruges til rødvin, særligt i Italien. Aromaen i Barbera-vinen er typisk lakrids-agtig og anisagtig; disse urteagtige dufte er primære aromaer, som igen skyldes selve druen.

Vinsmagning for begyndere 5

  • Sekundære aromaer opstår i forbindelse med selve fremstillingen af vinen. De mest almindelige aromaer skyldes gæringsprocessen og er typisk nemmest at dufte i forskellige typer hvidvin. Disse aromaer er gerne nøddeagtige som mandler eller peanuts, eller de kan være osteagtige og som gammel øl.
  • Tertiære aromaer opstår som resultat af vinens aldring i egetræsfadet eller i selve vinflasken. Disse dufte er oftest krydderi- eller vanilleagtige, eller de kan være som stegte nødder, tobak og læder, ja, endda svampe og efterårsblade!

Som en afsluttende kommentar til beskrivelsen af forskellige vinaromaer, er det værd at huske på, at der kan være hundredevis af forskellige aromaer i en vin. Aromastofferne er komplekse kemiske forbindelser, som på fagsprog kaldes stereoisomerer. Fordi der er så mange forskellige varianter af disse stoffer i en vin, vil folk forventeligt også lægge mærke til forskellige aromaer. Derfor sætter vi også forskellige ord på relaterede dufte; det som én glad vinnyder vil beskrive som citronagtig, vil en anden vinnyder måske kalde lime-agtig!

Vinens smag

Vinsmagning for begyndere 6 Nu er det endelig tid til at smage vinen. Dette er øjeblikket, vi har ventet på! Det anbefales, at man tager en stor første slurk og lader vinen rulle rundt i munden. Faktisk er det også helt legitimt at slubre vinen, om end det måske ikke har den elegance, som man normalt forbinder med vinsmagning! Med kan dog øve sig på sin slubreteknik og lære at gøre det stille og yndefuldt, så folk ikke lægger mærke til det. Fordelen ved at slubre vinen er, at man samtidig trækker luft ind og derved lufter vinen i munden. Dette hjælper med at frembringe flere af vinens mange nuancer.

Her er det givtigt at være sig bevidst om, at vi reelt kun kan smage om noget er salt, surt, sødt eller bittert. Du kan genkende i tusindevis af unikke dufte, men din smagsoplevelse er begrænset til de fire nævnte smagstyper. – Så når du synes, at vinen smager af røde bær, figen og blommer, så er det kombinationen af vinens duft og dens smag, der giver dig dette smagsindtryk.

Den måde vinen smager, efter du har taget en stor mundfuld fra vinglasset, kan deles op i tre smagsfaser; vinens først smagsfase, mellemfasen og endelig dens eftersmag eller finish.

  • Til grund for det første smagsindtryk, som vinen giver, når den kommer ind i munden, ligger fire af vinens karakteristika – dens alkoholindhold, indholdet af garvesyre, vinens surhed og dens indhold af sukker. Disse fire karakteristika kommer til udtryk i forskellige smagsoplevelser, som ideelt er afbalancerede i forhold til hinanden, så der ikke er ét særtræk, der dominerer i forhold til de andre. Disse fire særtræk giver ikke vinens “rigtige smag”, men styrer hvorvidt vinen opleves som kompleks og intens, lys eller tung, blød eller fast, skarp eller cremet, samt sød eller tør.

Vinsmagning 7

  • Mellemfasen er det, som vi forbinder med vinens egentlige smag. Det er nemlig i mellemfasen, at du kan smage forskellige slags frugter som æbler og pærer eller citrusfrugter, foruden blomster, honning og eventuelt smør. Hvis du i stedet nyder et glas rødvin, vil du kunne smage forskellige nuancer af røde og sorte bær samt blomme eller endda figen. Afhængigt af hvilken type vin, du drikker, vil du også kunne smage nuancer af krydderier som peber og kanel samt forskellige træsorter som eg.
  • Vinens eftersmag eller dens finish er hvor længe smagsindtrykket varer, efter at man har slugt den. Dette er stadiet, hvor vinen kulminerer, og hvor eftersmagen kommer i spil. Hvor længe sidder smagen tilbage? Vil du beskrive eftersmagen som let og vandig, mellemtung (som mælk) eller fuld og tung, lidt som konsistensen af creme? Er smagen vedvarende eller kortvarig? Og hvad var dit sidste smagindtryk – var det frugtigt, eller smør-agtigt, var det som egetræ eller var det måske som noget helt andet?

For hurtigst at kunne blive bedre til at smage forskel mellem vine og lære deres forskellige nuancer at kende, kan en session med vinsmagning af forskellige vine være nyttig. Du kan prøve at smage forskel mellem forskellige typer af vine eller endda også mellem vine fra den samme type drue, men fra forskellige områder. Hvis du smager mange forskellige typer af vine på én gang, vil vi anbefale, at du bruger en god vinprop til at forsegle flaskerne med igen. Derved undgår du, at vinen taber smag og karakter. Du kan også overveje at deltage i en vinsmagning på en vinbar, hvor du med garanti også vil møde flere vininteresserede mennesker.

Til at hjælpe dig godt på vej med dette, planlægger vi her på bloggen at skrive en blogpost om vin-sammenligning i fremtiden. Men indtil da, ønskes du mange gode vinoplevelser!

Kilder:
http://www.madmagasinet.dk/vin/saadan-smager-man-paa-vin.html
https://www.thespruce.com/