Vinsmagning for begyndere – tre grundlæggende ting at være opmærksom på for den optimale vinoplevelse

Vinsmagning for begyndere

For mange vinentusiaster har vinsmagning karakter af et eventyr. De beretter om smagseksplosioner af citrusfrugter, pærer, tropiske blomster og vilde bær. De taler om vinens terroir og dens bouquet, og de forbinder dem med rejser til fjerne og eksotiske lande.

For begyndere ud i vinens store verden kan vinsmagning nemt synes som en nærmest uoverskuelig disciplin at beherske. Heldigvis er vinsmagning noget, som alle kan blive gode til. Derved er der også håb for resten af os, så også vi kan få lov at tage del i eventyret og måske endda også selv blive til inkarnerede vinentusiaster!

I denne artikel ser vi derfor på de tre grundliggende ting ved vin, som man som nystartet vinentusiast bør være opmærksom på. Disse er vinens fundamentale karakteristika i form af vinens farve og visuelle indtryk, dens duft og dens smag.

Du vil opleve, at du med tilstrækkelig øvelse vil kunne smage dig frem til, hvilken type drue vinen er fremstillet på, hvilket område vinen kommer fra og endda hvilken årgang vinen er!

Vinens farve og klarhed – en vigtig faktor i din vinsmagning

Når du har trukket vinflasken op med din flaskeåbner, og vinen er skænket i glasset, er det første, man bør gøre, at undersøge vinens farve og klarhed. En masse hints om vinens særtræk, smag og alder kan nemlig udledes fra, hvordan den tager sig ud i glasset! Her kan det være en god ide at have en hvid baggrund at holde glassetop imod – det kunne være enten et ark papir, en hvid serviet eller en lys dug.

Vinsmagning for begyndere 3

Undersøg vinens farve fra kanten og ind mod midten af glasset. Hvis du har med en rødvin at gøre, kan farven være enten lilla, rød, rubinrød, granatrød, og endda brunlig. Hvis det er en hvidvin, kan farven være enten klar, lysegul, halmfarvet, gylden, ravfarvet og selv lysegrøn eller brunlig!

Kig derefter ind mod vinens “kerne” i midten glasset – dér hvor vinen bliver gradvist mere uigennemsigtig. Hvilken farve har vinen dér? Er den mørk eller klar, er den gennemsigtig eller uigennemsigtig? Er vinen funklende, eller er den mat og måske endda lidt kedelig at beskue? Kan du se bundfald?

Hvis man betragter vinglas, hvor den samme sort af drue er benyttet, men hvor vinen har forskellig alder, så vil en ældre rødvin typisk have mere orange nuancer ud mod kanten af vinen end yngre vine. Dette er fordi rødvine med tiden har tendens til at miste lidt af deres farve og blive mere gennemsigtige. Når det gælder hvidvine, så vil de ældre årgange typisk blive mørkere og mere gule eller brunlige i forhold til de yngre årgange.

Vinens farve og gennemsigtighed kan udover at hinte om dens alder også sige noget om druesorten, vinens surhedsgrad, samt dens alkohol- og sukkerindhold. Alkoholprocenten og sukkerindholdet kan man få en ide om, ved at at betragte vinens viskositet, eller hvor “tyktflydende” vinen er. Dette kendes også som vinens “vinben”; jo tykkere og mere viskøse vinbenene er, desto større er sandsynligheden for, at vinen har et højt alkohol- eller sukkerindhold.

Vinens bouquet – vinens duft

Når du har observeret og beundret vinens farve, som den tager sig ud i dit vinglas, er er det på tide at dufte til vinen. Vinens “bouquet” eller duftindtryk er helt afgørende, når man ønsker at analysere sin vin. En vins aroma er nemlig en glimrende indikator for dens kvalitet og unikke særtræk.

Før du dufter til vinen i dit glas, anbefaler vi, at du “slynger” vinen i glasset for at lufte den.Vinsmagning for begyndere 4
Dette frigiver vinens aromastoffer og hjælper endvidere med at fordampe noget af vinens alkohol. For den bedste effekt bør du slynge vinen i glasset i omkring 10 sekunder, hvorefter glasset føres op og kort forbi næsen, så du kan få det første, hurtige duftindtryk. Nogle folk foretrækker at dufte til korkproppen lige efter, de har åbnet flasken med deres proptrækker. Hvis du er rigtig entusiastisk omkring din vinsmagning, kan du også overveje at skrive disse duftindtryk ned i din vin-notesbog.

Nu har du fået det første duftindtryk af vinen. Prøv så at sætte vinglasset op til næsen og træk vejret dybt gennem næsen, så du kan få dit andet duftindtryk af vinen. Hvad kan du dufte? Dufter det af vanille, citrusfrugter, vilde bær eller måske endda blomster?

Tips og tricks når man dufter til vin

Vinens aroma kan fortælle næsten alt om en vin, lige fra hvilken type drue, vinen er lavet på, til hvor vinen er fra, og hvor gammel den er. Når du dufter til din vin for at bestemme dens aroma, kan det varmt anbefales at tænke fra stort og til småt. Dette kan hurtigt lyde lidt metafysisk, men lad os uddybe; tænk i store og brede typer af dufte først. Hvilken overordnet kategori falder duften i? Er dit første indtryk af vinens duft som en blomsterhave, eller er duften mere hen imod tropiske frugter eller citrusfrugter? Dette hjælper dig godt på vej og er for de fleste begyndere at foretrække frem for, at du med det samme forsøger at udpege en særlig frugt eller bær, som vinen dufter af!

Når man taler om vines aromaer, kan det hjælpe at inddele dem i tre overordnede kategorier; de primære aromaer, de sekundære og de tertiære aromaer. Men hvad er disse, og hvor kommer disse forskellige aromaer fra?

  • De primære dufte eller aromastoffer skyldes selve druen og klimaet, hvor druen har vokset. Afhængigt af hvilken druesort, der er tale om, så omfatter disse aromaer blomsterdufte, frugtige dufte samt urtedufte. Med andre ord, når vinens aroma er frugtig, så er dette typisk et resultat af selve druen.
    Et godt eksempel på dette er hvidvinen Chardonnay, som oftest er meget frugtig i både aroma og smag. Dette er således på grund af selve chardonnaydruen, som giver vinen dens dejlige, frugtige duft karakter! Et andet eksempel er Barbera-druen, som bruges til rødvin, særligt i Italien. Aromaen i Barbera-vinen er typisk lakrids-agtig og anisagtig; disse urteagtige dufte er primære aromaer, som igen skyldes selve druen.

Vinsmagning for begyndere 5

  • Sekundære aromaer opstår i forbindelse med selve fremstillingen af vinen. De mest almindelige aromaer skyldes gæringsprocessen og er typisk nemmest at dufte i forskellige typer hvidvin. Disse aromaer er gerne nøddeagtige som mandler eller peanuts, eller de kan være osteagtige og som gammel øl.
  • Tertiære aromaer opstår som resultat af vinens aldring i egetræsfadet eller i selve vinflasken. Disse dufte er oftest krydderi- eller vanilleagtige, eller de kan være som stegte nødder, tobak og læder, ja, endda svampe og efterårsblade!

Som en afsluttende kommentar til beskrivelsen af forskellige vinaromaer, er det værd at huske på, at der kan være hundredevis af forskellige aromaer i en vin. Aromastofferne er komplekse kemiske forbindelser, som på fagsprog kaldes stereoisomerer. Fordi der er så mange forskellige varianter af disse stoffer i en vin, vil folk forventeligt også lægge mærke til forskellige aromaer. Derfor sætter vi også forskellige ord på relaterede dufte; det som én glad vinnyder vil beskrive som citronagtig, vil en anden vinnyder måske kalde lime-agtig!

Vinens smag

Vinsmagning for begyndere 6 Nu er det endelig tid til at smage vinen. Dette er øjeblikket, vi har ventet på! Det anbefales, at man tager en stor første slurk og lader vinen rulle rundt i munden. Faktisk er det også helt legitimt at slubre vinen, om end det måske ikke har den elegance, som man normalt forbinder med vinsmagning! Med kan dog øve sig på sin slubreteknik og lære at gøre det stille og yndefuldt, så folk ikke lægger mærke til det. Fordelen ved at slubre vinen er, at man samtidig trækker luft ind og derved lufter vinen i munden. Dette hjælper med at frembringe flere af vinens mange nuancer.

Her er det givtigt at være sig bevidst om, at vi reelt kun kan smage om noget er salt, surt, sødt eller bittert. Du kan genkende i tusindevis af unikke dufte, men din smagsoplevelse er begrænset til de fire nævnte smagstyper. – Så når du synes, at vinen smager af røde bær, figen og blommer, så er det kombinationen af vinens duft og dens smag, der giver dig dette smagsindtryk.

Den måde vinen smager, efter du har taget en stor mundfuld fra vinglasset, kan deles op i tre smagsfaser; vinens først smagsfase, mellemfasen og endelig dens eftersmag eller finish.

  • Til grund for det første smagsindtryk, som vinen giver, når den kommer ind i munden, ligger fire af vinens karakteristika – dens alkoholindhold, indholdet af garvesyre, vinens surhed og dens indhold af sukker. Disse fire karakteristika kommer til udtryk i forskellige smagsoplevelser, som ideelt er afbalancerede i forhold til hinanden, så der ikke er ét særtræk, der dominerer i forhold til de andre. Disse fire særtræk giver ikke vinens “rigtige smag”, men styrer hvorvidt vinen opleves som kompleks og intens, lys eller tung, blød eller fast, skarp eller cremet, samt sød eller tør.

Vinsmagning 7

  • Mellemfasen er det, som vi forbinder med vinens egentlige smag. Det er nemlig i mellemfasen, at du kan smage forskellige slags frugter som æbler og pærer eller citrusfrugter, foruden blomster, honning og eventuelt smør. Hvis du i stedet nyder et glas rødvin, vil du kunne smage forskellige nuancer af røde og sorte bær samt blomme eller endda figen. Afhængigt af hvilken type vin, du drikker, vil du også kunne smage nuancer af krydderier som peber og kanel samt forskellige træsorter som eg.
  • Vinens eftersmag eller dens finish er hvor længe smagsindtrykket varer, efter at man har slugt den. Dette er stadiet, hvor vinen kulminerer, og hvor eftersmagen kommer i spil. Hvor længe sidder smagen tilbage? Vil du beskrive eftersmagen som let og vandig, mellemtung (som mælk) eller fuld og tung, lidt som konsistensen af creme? Er smagen vedvarende eller kortvarig? Og hvad var dit sidste smagindtryk – var det frugtigt, eller smør-agtigt, var det som egetræ eller var det måske som noget helt andet?

For hurtigst at kunne blive bedre til at smage forskel mellem vine og lære deres forskellige nuancer at kende, kan en session med vinsmagning af forskellige vine være nyttig. Du kan prøve at smage forskel mellem forskellige typer af vine eller endda også mellem vine fra den samme type drue, men fra forskellige områder. Hvis du smager mange forskellige typer af vine på én gang, vil vi anbefale, at du bruger en god vinprop til at forsegle flaskerne med igen. Derved undgår du, at vinen taber smag og karakter. Du kan også overveje at deltage i en vinsmagning på en vinbar, hvor du med garanti også vil møde flere vininteresserede mennesker.

Til at hjælpe dig godt på vej med dette, planlægger vi her på bloggen at skrive en blogpost om vin-sammenligning i fremtiden. Men indtil da, ønskes du mange gode vinoplevelser!

Kilder:
http://www.madmagasinet.dk/vin/saadan-smager-man-paa-vin.html
https://www.thespruce.com/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.